Kage er, lidt ligesom slik, noget som de fleste kan lide. Og inden længe står julen for døren, hvilket betyder, at mange går igang med det helt store julebag. Jeg tror, at det med at bage virkelig er blevet en trend igen her de seneste år. Det skyldes naturligvis de mange kageprogrammer i TV, som både tæller ‘Den Store Bagedyst’ på DR1 såvel som ‘Cake Boss’ på TLC, hvor seerne rigtig fik øjenene op for alle de muligheder der er med kage.
Ja man kan vel nærmest sige, at det er blevet moderne at bage. Førhen var det nok mere noget bedsteforældre og forældre gjorde, men nu er det alle aldersgrupper, der giver sig i kast med lækkerierne. Lækkerier der tæller både småkager, ud i lagkager og de helt store og meget flotte figurative kager, der er prydet med fondant, figurer, skrift og sågar ægte blomster. Kagelavningen er blevet en hel subkultur, og det lader til, at flere og flere samles, når der er kageprogrammer i TV.